Status: Miljøtelefon

Vi kan nu orientere om, at man fremover også vil kunne ringe ind til tlf. 5156 4700, hvis man har en henvendelse til fabrikken i Randers. Miljøtelefonen er en udvidelse af mulighederne, som i dag tæller formular på dakairanders.dk og mailadressen miljoeranders@daka.dk.

Når man ringer til Miljøtelefonen, vil man blive mødt med en telefonsvarer, hvor man kan indtale sin henvendelse. Et opkald til Miljøtelefonen registreres med det samme i kontrolrummet på fabrikken, som aflytter beskeden så hurtigt som muligt. Herefter foretages de nødvendige handlinger, hvis der er forhold, som skal håndteres.
Når man henvender sig igennem Miljøtelefonen, vil der ikke være mulighed for at modtage en kvittering eller et svar på mail. Hvis man ønsker dette, skal man stadig benytte miljoeranders@daka.dk eller formularen.

Du kan altid finde de opdaterede kontaktoplysninger til fabrikken og på siden kontakt os.